oktober 27, 2008

Det var Danmark for denne gang

Så er tiden fløjet afsted og imorgen aften går turen hjem til Sverige igen.
Det lykkedes Sami at komme til Århus sen om aftenen i fredags og weekenden har været god.

Middage, byture, besøg hos vennerne og kvalitetstid med begge brødre. Vi fik også tid til en bowlingtur selvom ingen af os kan prale af point resultatet. Men Sami sørgede for underholdningen...













Lørdags middagen hos Sanne var vellykket med god mad og stemning.
Jeg tror at faster Birthe fik et par glas for meget. Hun besluttede sig i hvert fald for at hun skulle godkende Sami på familiens vegne (selvom han egentlig blev godkendt af hende sidst han var i Danmark) og det meste af aftenen sad han på den varme stol og måtte svare på spørgsmål. Han klarede dog testen og blev godkendt et sted efter vinflaske nummer 3 var blevet åbnet.

Imorgen skal vi en tur i "Den gamle by" så svenskeren kan se lidt dansk historie.

Og så skal det bliver dejligt at komme hjem til Sverige og lejligheden igen.

oktober 24, 2008

Lorte fly

Jeg havde sådan glædet mig til idag.
Sami skulle komme med flyet fra Stockholm kl.13.00. Men, pga overbookninger kommer han først kl.22.00 i aften. Det er så TRÆLS (for at sige det på rigtigt Århusianskt)!
Det er sådan en dag hvor alt går galt fra man står op om morgenen til man går i seng igen.
Jeg overvejer at gå ned og købe et skrabelod. Jeg vinder aldrig når jeg føler mig heldig, så måske skal jeg prøve med omvendt psykologi! Det kan være at det er idag at jeg vinder en million...

oktober 22, 2008

En sørgelig dag

I dag skulle min far have fyldt 53 år.
Han gik bort for 4 måneder siden efter kun 2 måneders kræft.
Jeg skal over og tænde et lys på hans grav i aften. Det er rart at være hjemme i Danmark denne dag og kunne dele den med min mor og lillebror.
På lørdag skal vi samle venner og familie hos min far's kæreste og spise en hyggelig middag sammen.





Savner dig farmand

* 22.oktober 1955 + 28. juni 2008

oktober 21, 2008

Sushi og Hale Bob

Jeg er taget en tur til Danmark for at besøge familien, besøge fars grav og for at være i Danmark når han skulle have fyldt 53 år imorgen.
På lørdag samler vi de nærmeste og mindes ham med en hyggelig middag.

Sami kommer fra Sverige på fredag. Jeg glæder mig allerede, selvom det kun er 4 dage siden jeg rejste fra ham.

Så skete det endelig. Tøseaften med Marie og Ida. Marie mente at det var en event som kommer ligeså ofte som HaleBob!

Jeg er i Danmark samtidig som dem begge. SAMTIDIG. Marie bor jo sådan set her, men Ida har i mange år boet i Frankrig og er nu flyttet til USA. Og jeg har som bekendt ikke boet i Danmark i snart 7 år. Det har indtil i går virket som mission impossible, at få os alle 3 samlet i Danmark.


Vi sad hos Marie med store mængder af sushi og vin og havde en forrygende aften. Hvorfor kan vi ikke ses oftere?



Savner jer jo.

oktober 18, 2008

Fredags festen

Selvfølgelig skal man nå en lille fredags fest, selvom man skal flyve til Danmark på lørdag.

Frida var på besøg fra Malmö i fredags og boede hos Anna.
Frida, Anna og Sharni... Der er basis for en god fest :)

Anna lagde hus til og mange flere dukkede op. Det var en sjovt aften og jeg tror jeg fik lidt for meget at drikke. Der var i hvert fald en episode med nogle saltstænger som jeg gerne vil glemme.










Og man bliver aldrig klogere. Endnu engang må jeg afsted til Arlanda lufthavn med tømmermænd. Dejligt!

MissB

oktober 11, 2008

Walk in Heaven

Jeg elsker mit nye walk-in-closet :)

Sami og jeg flyttede ind i en dejlig lejlighed i februar 08 og der stod et stor tomt klædeskab som tiggede og bad om at blive lavet om til et rigtigt walk-in-closet.

Der er heldigt at kæresten er handyman, for nu har jeg for første gang nogensinde plads til ALT mit tøj og ALLE mine sko det samme sted. Lovely.


oktober 10, 2008

Bienvenido!

Dette bliver mit allerførste inlæg i min første blogg nogensinde. Spændende!

Det er et forsøg værd, også selvom jeg snart har boet så længe i Sverige at jeg ikke længere kan stave på dansk.

Det er efterhånden mange år siden jeg stoppede med at skrive dagbog og jeg har savner en god måde at holde styr på oplevelser og tanker.

Jeg har nemlig ikke den bedste hukommelse og jeg tror at dette måske er en god måde at logge mine oplevelser på, så jeg kan huske dem og kigge tilbage på dem.

Jeg er født og opvokset i Århus og har både gået i folkeskole og gymnasium i Århus. Jeg blev sproglig student i 2001.

Min mor og min lillebror (som ikke er særlig lille) bor stadig i Århus.

Efter jeg havde afsluttet gymnasiet tog jeg på guideskole i Malaga og fik derefter job som guide for et stort rejsebureau.
Fra 2002 til 2007 har jeg arbejdet som udflugtsguide, børne- og aktivitetsguide, servicechef og undervist på guideskoler. Jeg har boet på mange forskellige destinationer rundt om i verden. Rhodos, Mallorca, Gran Canaria, Tunesien og Thailand er nogle af de steder, jeg har arbejdet. Men mest i Spanien. Jeg elsker Spanien - specielt Mallorca - og jeg elsker det spanske sprog.
Jeg har faktisk været bosat på Mallorca i en fantasisk lejlighed i Palma. Lejligheden er min kæreste's. Han er svensk, men vi mødte hinanden på Mallorca. Han har stadig lejligheden der, men nu bor vi sammen i Sverige.

Hvordan havnede jeg så i Stockholm? Rejsebureauet tilbød mig et spændende job her og eftersom jeg er vandt til at flytte rundt syntes jeg det var værd at prøve.
Nu er jeg så i mellemtiden blevet forelsket i byen og har fået fast kontrakt, så nu ser det ud som om jeg bliver her et stykke tid.
What is not to like? Jeg elsker storbyer, et udfordrende job, socialt samvær, shopping og fart over feltet.
Ja, det skulle måske lige være vejret! Den første vinter her var en nær-døden oplevelse efter 5 år i solen.
Men her er jeg - levende og stadig i stockholm. Og denne vinter er jeg forberedt :)