juni 30, 2011

Adidas

Jeg tog et smut ind til byen i gå efter arbejdet og faldt over disse lækre sko som var på tilbud i Adidas butikken. Jeg købte et par til svenskeren, som blev overrasket og super glad. Han fik også en fed hvid Adidas cardigan med grønne striber.

juni 29, 2011

juni 28, 2011

3 år

Tænk at tiden både kan gå så hurtigt og så langsomt samtidigt.
I dag er det 3 år siden at far døde.
Jeg tænder et lys for dig i dag!

Jeg ved godt at du siger at der er helt sort
Men jeg drømmer og jeg håber og jeg tror
At vi allesammen ses på den anden side

(Tekst af Rasmus Seebach)

juni 27, 2011

Yoghurt is

Sund og nem hjemmelavet is.

Yoghurt is med bær

  • Pisk 2 æg og 4-5 spsk. sukker (afhængig af hvor sød du vil ha den)

  • Mos 225gr bær (jeg brugte jordbær og hindbær) med en gaffel og bland med

  • 4 dl. tyrkisk yoghurt

  • Bland det hele sammen (gerne med en håndmixer)

  • Sæt i fryseren ca 4-5 timer

  • Rør om et par gange i løbet af frysetiden for at minimere is-krystallerne i isen


Voila!



juni 26, 2011

Kitchen Aid nummer 2

Marylin har fået en ny ven :)
I går kom den Kitchen Aid blender jeg havde bestilt på nettet. Nu kan jeg lave smoothies igen.

juni 25, 2011

Midsommer @ Gräddö

En herlig midsommer i fantastisk selskab.

Midsommer stang, midsommer frokost og en god omgang 5 kamp. Drenge var selvsikre, men det var selvfølgelig pigerne som løb med sejeren.
Det var dog øl fustagen og vand scooteren som scorede popularitets pointene denne weekend!
Middag med god grill mad og stemning-lys med fine kulørte kugler (!).
Aften blev til nat med DJ og livemusik med improvisorisk dansegulv.
Tak alle herlige mennesker for en utrolig, uforglemmelig weekend.









juni 23, 2011

Rugbrøds boller med yoghurt

Ny opskrift og denne gang blev rugbrøds bollerne endnu bedre end sidste gang :)
Der skulle egentlig bruges surdej, men det havde jeg ikke tid til at lave, så jeg brugte ekstra yoghurt i stedet. Det betyder at der skal lidt mere mel i, men ellers fungerer det optimalt.
Jeg valgte at bruge 1/2 almindelig rugmel og 1/2 grovt rugmel.
Jeg kom også en lille smule kulør i dejen da jeg elsker mørke boller. Det giver ingen smag, kun farve.


Rugbrøds boller, ca 18 st
Aften, dag 1
200 gr. vand
200 gr. rugmel
3 dl. yoghurt/ A38 (eller 70 gr. grov surdej)
Bland det hele sammen og lad det stå i en skål i stue temperatur hele natten.

80 gr. hel spelt
80 gr. flækkede rugkerner
Lægges i blød hele natten

Morgen/fm, dag 2
100 gr. vand
170 gr. Yoghurt/ A38
8 gr. gær
10 gr. brød sirup
320 gr. rugmel
+ 5 dl. ekstra rugmel (skal ej bruges hvis du har brugt surdej)
12 gr. salt
Skyl spelt og flækkede rugkerner i en si og lad vandet løbe fra.

Opløs gæren i vand.
Bland alt (undtagen salt) i en køkken maskine (lav hastighed) i ca. 10 minutter.
Tilsæt salt, øg hastigheden og kør ca. 7 min.
Dæk skålen med plastik og lad dejen hæve 1 time i stue temperatur.
Form dejen til boller (med masser af mel på bordet) og lad dem hæve 1 time til.
Bag bollerne på en bageplade i 250 grader i ca. 15 min.



juni 19, 2011

Danmark med mere

På besøg i Århus. Fuldt program - as usual!

Sculptures by the sea var i Århus, så vi gik hele vejen fra Tangkrogen til Ballehage langs stranden og tilbage igen igennem skoven. Der var rigtigt meget at kigge på.
Der blev også tid til en fantastisk frokost i havnen.








Hurra! River blev bachelor i fysioteapapi og vi besøgte hans skole da han var inde til sin sidste eksame. Med et flot 10-tal. Champagne, jordbær, flag, blomster og gaver.


Om aftenen tog vi på restaurant og derefter var det bowling turnering for alle pengene.

Vi fik også fejret Jeppe som fyldte 19 år og besøgte M&M til en god middag.


juni 13, 2011

Rasmus Seebach

Rasmus Seebach koncert @ Gröna Lund.
Det var virkelig en god koncert og han var super god live. Fedt med danskere som spiller i Stockholm :)
Meget passende at vi så rejser til Danmark i morgen. Ferie i Århus resten af ugen. Lovelyyy! Masser at fejre.