april 20, 2012

Living Las Vegas

Hvor er det en fed oplevelse at være i Las Vegas. Byen man har set i film utallige gange... og så er man endelig her. Store casinoer, endnu større hoteller og utrolige shows. Her er alt hvad man forventer og lidt mere... dette er virkelig byen som aldrig sover og hvor ordsproget "More is more" aldrig har været mere sandt.
Vi har haft en fantastisk uge. Spillet på casino, shoppet en masse, fået massage, spist godt og (alt for) meget (har aldrig set så store portioner i mit liv!), drukket cocktails, kørt i en enorm rutchebane, haft dovne dage på solstolen (yep, her er mere end 30 grader varmt), trænet og set et spetakulært Cique du Soleil Show.
I morgen går turen videre mod New York.

Hvis du ikke har været i Las Vegas før kommer mine top 10 tips her...
What you MUST do when in Vegas:
  1. Show. Se et Cirque du Soleil show - fantastisk akrobatik, smuk dans, storslået show - altsammen med fed live musik. Det er mange forskellige Cirque du Soleil tema shows at vælge imellem. Hvis du går til en af de små "ticket-offices" den samme dag kan du spare penge. Oftest sparer du mellem 30-60% af billet prisen hvis du køber den her. 
  2. Casino. Besøg et at de mange velkendte casioner; MGM Grand, Bellagio, Caesars Palace mm. Take your pick! Måske er du den heldige som får jackpot? Glem ikke at se vand- og lys showet @ Bellagio Fountains som kan ses mange gange om dagen, både dag og aften.
  3. Shop til you drop. Besøg en af de store Shopping outlets kun 10 minutters taxi tur fra "The Strip" og gå shopping amok bland designer mærker som Bose, Rayband, Nike og meget mere til lave priser. Eller shop i det store "Fashion Show Mall" som ligger på gå afstand fra "The Strip". Her findes alt fra Forever21 til Apple Store og Macy's.
  4. Dinner. Spis en fantastisk middag @ Maggiano's Little Italy. Obs! Det er MEGET store portioner, så husk at dele en forret hvis du vil have plads til hele din hovedret!
  5. Spa. Gå på spa på en af hotellerne. Det er dyrt, men helt sikkert pengene værd. Jeg fik den bedste massage ever @ Hotel Venetian i deres Canyon Ranch Spa Club. De havde også en lille café som serverede organisk mad. Jeg kan virkelig anbefale deres Blueberry pancakes. WOW.
  6. Attraktioner. Prøv "The Roller Coaster" @ New York New York Hotel. Vild og rigtig sjov. Jeg fik faktisk en blå skulder efter at have prøvet, men det var det værd! 
  7. Las Vegas by night - gå en tur på "The Strip" for at opleve byens puls om natten. Tag en cocktail på en af de mange casino barer.
  8. Se Grand Canyon hvis du har tid. Der findes et hav af udflugter med bus, fly, helikopter og båd. Dog kan det blive ret pebret hvis du vil tage en af de kortere dagsturer med helikopter.
  9. Get married....! Eller måske ikke. Men sjovt at gå ned til den del af "The Strip" hvor der ligger en masse små kapeller. Måske kan du også møde Elvis her...
  10. Indulge. When in rome... Ingen Las Vegas besøg uden en lille hamburger , søde sager, muffins eller is. Og selvfølgelig i meget store portioner. Nyd det!  










april 13, 2012

VEGAS Baby!

Nu er det endelig nu!
I dag går turen til Las Vegas. Juhu!
Vi skal bo på hotel Venetian hvor man åbenbart har bygget et lille Venedig med gondoler og kanaler indendørs! Yep, fake himmel og det hele!
1 uge i Vegas og så videre til New York. Så spændende :)



april 10, 2012

30 er vel ingen alder!

Hurra.... mig!
I dag fylder jeg 30 og det kan virkelig anbefales da det har været en helt fantastisk dag.
Gaver på sengen, en væld af fine beskeder, total overraskelse med champagne, gaver, blomster og kage af herlige kolleger samt chokolade & blomster med kærlighedserklæring på da jeg kom hjem.
Tak for alle hilsner, sange, breve, facebook beskeder, opkald og sms'er. Love ya!
Jeg er virkelig happy happy :)





april 09, 2012

Påske besøg

En fremragende påske med besøg fra mutty, Buff, Sanne og baby Luna.
Slik adlibitum, sol, Vapiano frokost, afslapning, gå-ture, Taboulli middag, shopping og påske frokost.









april 06, 2012

Happy Easter

I dag kommer familien fra Århus på besøg. Åh hvor jeg glæder mig.
Lejligheden er påske-pimpet og surdejen står og hygger sig så jeg kan bage friskt rugbrød og hjemmelavede baguetter senere.







april 05, 2012

Cocktails with a view

Rigtig kvalitetstid med svenskeren.
Først en lækker middag på en Argentisk restaurant og derefter cocktails med Stockholms bedste udsigt. Mums!






april 02, 2012

Sundt rugbrød med øl & surdej

Dette er mit nye yndlings rugbrød som jeg bagte med min surdej.


Rugbrød med maltøl
Første dag:
25 g gær
7 dl lunkent vand
1 ½ spsk groft salt
1 ½ spsk sukker
1 ½ dl surdej
350 g rugmel
350 g hvedemel (jeg brugte speltmel i stedet)
Dejen blandes i nævnte rækkefølge og hæver tildækket med vådt klæde i 24 timer.
Anden dag
I dejen fra dagen før blandes:
180 g solsikkekerner
180 g hørfrø
180 g sesamfrø
180 g knækkede rugkerner
1 malt øl (33cl.)

Når dejen er færdigblandet, tages 1 ½ dl dej fra.
Dejen hældes i en stor rugbrødsform eller to små forme og hæver
endnu en time.
Brødet sættes i en kold ovn, der tændes på 180 grader. Brødet skal bage i 1 time og 15 minutter.
Brødet skal stå lidt i formen, når det tages ud af ovnen - og vendes derefter ud på en rist.