februar 09, 2009

Tid for traditioner

Endnu en ny tradition tager form...
Torsdags middag. Eller Girls Night Out. Eller tøse sammenkomst. Eller hemmeligt møde i "Såjaa Klubben" - kært barn har mange navne.
5 skide skøre, dejlige og humoristiske piger mødes 1 torsdag hver måned for at spise god mad, snakke om alt mellem himmel og jord og nyde et godt glas vin og hinandens selskab.

På torsdag er det anden gang Såjaa (Sharni, Åsa, Jenny, Anna og Annika) Klubben skal mødes og derfor er det nu en officielt en tradition.
Reglerne er simple: vi skiftes til at vælge restaurant. Den som vælger må ikke have været der før. Og det må ikke være McDonalds!

Lidt stemnings billeder fra Klubbens første sammenkomst i Januar.
Mezé middag med grill tallerken på Café Corniche. Mums. (Point: 7/10)
Og efterfølgende bowlingtur.




Og så kan jeg glædeligt meddele, at de brune Vagabond gladiator sandaler er dumpet ind af min brevsprække. Hurra. De passer som fod i hose!*
Jeg glæder mig sååå meget til det bliver sommer. Har jeg nævnt det før måske?

* Et meget mærkeligt dansk udtryk! Hvem går i hoser nu om dage? Jeg kender zero.
Der findes en del sjove og mærkelige danske udtryk:
- Jeg står lige midt i maden... (Øh, nej det gør du altså ikke)
- Jeg skal slå mave... (En lille smule S/M i hverdagen er jo meget normalt)

Og disse er nu også meget sjove - hvor mange måder kan man sige "dum" på?
- Han har ikke ret mange høns at lukke ud om morgenen!
- Han har ikke opfundet den dybe tallerken!
- Det er ikke hjernen, der tynger ham platfodet!
- Ikke den skarpeste kniv i skuffen!
- Lyset er tændt, men der er ingen hjemme!
- Han er ikke den hurtigste knallert på havnen!
- Han har ikke skide mange asier i det glas!

Nu er det gået helt over gevind her. Jeg er gået i selvsving. Forsøger at stoppe mens legen er god. Godnat. Roger Over!

1 kommentar:

  1. HAHAHAHAHAHAHA goddamn så kul det danska språket är!!! :-)

    SvarSlet