februar 26, 2012

Hvem sagde gratis?

Nogle gange bliver det ikke lige som man havde tænkt sig...
Weekend i Hallstahammar blev uden naboerne da Ingrid pludselig blev indlagt og derefter blev en blindtarmen fattigere! God bedring I!
Svenskeren tog på fisketur med sin far og bror og jeg blev sat af i Vesterås for et par timers shopping i mangel på bedre aktiviteter.
Det var en rigtigt vellykket shoppingtur...
Da jeg skulle betale i kassen i Vero Moda kommer der en mand med et video kamera frem og spørger om jeg skulle blive glad hvis han betaler for min nye skjorte... Øh JA!
Åbenbart var han ved at lave en reklamefilm om glade kunder for shopping centret Sigma.
Så jeg fik skjorten og det eneste jeg skulle gøre var at kigge ind i kameraet og sige "Tak Sigma".
Hvorfor sker det ikke oftere :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar