juni 30, 2009

Luftballonger indtager byen

Vidste ikke at det var så populært at flyve i luftballong. Igår indtog de Vällingby...

BRYLLUP

Nu er datoen fundet og den 14. august 2010 skal min prins og jeg gifte os. YEAHHHH!
Vi ved endnu ikke hvor det skal være, men det er forhåbentlig på plads snart. Og så er det gæstelisten som skal laves. Sååå spændende alt sammen. ¨

Man kan jo have lov at drømme om en helt über fantastisk kjole... Håber den drøm bliver virkelighed. Og så kommer det sværeste af det hele. Hvilke sko skal man have til en sådan kjole?

What a weekend!

Fuld fart over feltet her i Stockholm.
Fredag og halve lørdag blev tilbragt med mad, mad og mere mad hos svigers i Hallsta. Og selvfølgelig nåede jeg forbi Västerås på en lille shoppingtur på vej tilbage til Stockholm. Fik købt halve Vero Moda (bl.a. et par nye baggy jeans, et par sorte bukser, en ny trøje og en ny stribet top).


Og på vejen gik vi forbi den nye bowlinghal....

Lørdag aften i Bib's nye lejlighed med alt for meget af det hele (rosé, cosmo's, baileys) og videre til Le Bon Palais hvor fisherman shots'ene stod klar. Man kan sige sig selv, at man ikke holder længe i det tempo...
Men prinsen og jeg planlagde på højt niveau (efter at jeg havde inspiceret dørmåtten i opgangen) over et glas vand klokken 2 om natten! Var der nogen der sagde bryllup!!!!!!!



Søndag lavede jeg ingenting udover at have det lidt halvdårligt derhjemme og så have det lidt halvdårligt i skyggen under et træ på stranden.
Nå ja, og så indtage store mængder af mad mens "So You Think You Can Dance" rullede over skærmen.

En eller anden dag så skal prinsen lære at danse. Det står i reglerne...

juni 24, 2009

Man skulle tro det var sommer

Solen skinner alt hvad den kan og temperaturen er steget til over 20 grader. Jeg er lykkelig. Det er sådan her det skal være. På fredag kører vi en tur til Hallstahammer efter jobbet for at fejre Sami's bror's fødselsdag. Lørdag står den på sommer/indflytter fest hos Anna.

Idag er det dog arbejde og tøjvask som står på programmet. Ikke så mega sexet, vel?
Men forhåbentlig kan dagen afsluttes med shopping og middag inde i byen. Det er derimod HOT. På ønskelisten står et par ankelstøvler og en ny bikini.

juni 23, 2009

Blodigt alvor

Badeværelses vægten siger 53,3kg. Yeah!
Efter et halvt år med kontinuerlig træning kan jeg begynde at se et resultat. Jeg har taget 3 kilo på og det er bare for fedt. Nu må jeg endelig donere blod... Sidst jeg forsøgte vejede jeg ikke nok og fik besked på at tage lidt på og komme igen.
Uhmmm, helt vildt nemt ik! Dem som kender mig kan bekræfte, at jeg har vejet det samme for evigt. Men pumpen gør underværker og bygger fine muskler. Tænk at jeg har fået muller!!! Haleluja!

Fjäderholmarna

Det perfekte sted for en lille romantisk get-away. Eller et kontorsmøde!!!
Vores afdeling var der igår. Et godt møde og en hyggelig middag ved vandet. Og som forventet dukkede Klas Rosén op (=et glas rosé... eller 2). Alting er bare lidt sjovere når han er med.
Efter at båden havde lagt anker tilbage ved Nybrokejen fortsatte den hårde kerne videre for at hilse på Klas i den gamle by. Det endte faktisk med at blive lidt halvsent en mandag aften. Og aftenens samtale emne var kærlighed... i alle dens former. Skål!

juni 21, 2009

Billeder fra Mallorca turen


Billeder fra bryllupet

Roadtrip & vores lille hytte...

med de alt for bløde senge

Bryllup (mens vejr, kjole/sko stadig er som det ska være)
Brudeparet

Vigelsen

Og så startede festen, talerne &....
Og selskabslegene
Og vi oplevede både sol, regn og hagl!!!

Så kondierne kom frem...

Tropisk storm?

4 timer i bil er ikke en dans på roser. Jeg forsøgte at underholde mig selv på turen. Jeg spillede både luftguitar og trommer på helt vildt højt niveau. Men jeg fornemmede hurtigt at jeg sad i den forkerte bil for ingen af de andre i bilen ville være med i mit band!
Efter en laaaang roadtrip kom vi endelig frem til Årjäng og vores lille hytte på campingpladsen.

Første nat var alt andet end afslappende i den lille dobbeltseng. Jeg hader at sove i en seng der er så blød at man ligger i et V.
Fredag stod der "Magnus' og Karin's bryllup" på programmet. Et hyggeligt og romantisk bryllup med vigsel ved vandet og middag og fest i et party telt i grønne omgivelser. (Man kan ikke undgå at tænke lidt på egne bryllups planer...)
Vejr guderne tog totalt pis på os alle sammen. Sol og varme blev til monsum regn efterfulgt af KÆMPE is klumper som faldt fra himmelen. Yep yep, Så ved man at det er midsommer i Sverige! Efter det hysteriske hagl attack kom solen frem igen. De høje (og meget mudrede) hæle blev hurtigt uskiftet med kondi sko. Hvem har sagt at balkjole og kondisko ikke passer sammen? De var i de mindste (selfvølgelig) i samme farve...
Billeder kommer senere...

juni 17, 2009

Photos de fiesta






Solen kom også til Stockholm

Vi har flyttet solen fra Mallorca til Malmö og nu videre til Stockholm. Er dog ikke sikker på at jeg har evnerne til at "holde" den her hele weekenden. På fredag er det svensk midsommer og vi skal til bryllup laaaang væk i Årjäng. Næsten i Norge. Roadtrip (5 timer i bil). No so hot.
Men det bliver helt sikkert sjovt og jeg får muligheden for at "dresse up" i fin kjole fra VILA.

Jeg fik forresten et gavekort idag :)
Vi har haft en konkurrence på arbejdet hvor alle skulle give deres bedste tips til hvad man skal se og opleve når man er på Mallorca. Mine tips kom på første pladsen så jeg fik et gavekort på 500kr til en delikatesse butik i Stockholm. Jeg kan allerede forestille mig det lækre tapas bord jeg får sammensat efter et besøg i delikatessen.


juni 16, 2009

Flow

Er en form for gruppetræning som jeg havde fornøjelsen af at prøve for første gang på SW Alcudia i sidste uge.

Flow is a class that focuses on statistical and functional strength, flexibility, posture, body awareness and relaxation. The class is inspired by Yoga, Aikido, ThaiChi, Qi Gong, Pilates and dance

Dejligt at Bib også kan li at træne. Så motiverer vi hinanden når vi rejser.
Men, nu er jeg tilbage i Sverige og i eftermiddag står der Cardio og pump på programmet. Ahhh :)

juni 14, 2009

Kalas a la guías

Jens lejlighed i Malmö, tapas til den store guldmedalje, hjemmebagt æblekage, sangria i laaaaaange baner og 15 festglade ex-guider... Så er der dømt fest.

En herlig, våd, crazy og sjov aften som bød på gamle minder, grineflip, shots, dans, sang, dybe samtaler, quiz, klods major (!) og et gulvtæppe som nu også indeholder vin, sangria og øl.

Tak allesammen for en skøn reunion.
Joseph, Anna, Frida, Niklas, Tobbe, Åsa-Marie, Johhny, Jens, Rolf, Malin, Sander, Yngvild, Markus, Johan.
Og et stor velkommen til Sander - den første guide baby i denne forsamling. Han opførte sig ekemplarisk (sov HELE natten).

En halsbrækkende taxitur hjem til Frida (pas på duen!) mens solen stod op og fuglene sang.
Billeder kommer snart...

Fra Syden til Skåne

Jeg elsker Mallorca. Det var overdrevet sommer vejr hele ugen. Ja tak!
Weekenden i syd med shopping i Palma og fest i Magaluf. Taktikken var at vi skulle blive 1 år yngre for hver time i byen (for at passe ind i aldersgennemsnittet), men selvom tanken var god tror jeg kun vi nåede at fylde 16 år inden vi gav op og tog hjem.
Men det blev til mange gode middage og en masse sol på stranden. Og nå ja, hvem var det nu som vandt foldbold kampen mellem Danmark og Sverige, hmmm....
Resten af ugen blev tilbragt i varme Alcudia med arbejde, hotelbesøg og familiebesøg. Mor kom ned mandag og sluttede sig til klubben "dem-som-bare-har-ferie-og-ikke-skal-lave-noget-hele ugen". Uhm, helt vildt fair fordeling!!
Fredag gik turen hjem af (næsten) med weekend-stop i Malmö. Middag og en lille guide reunion er den perfekte måde at fordrive tiden på =)
Farvel til Karin og mor... Frida here we come!

juni 04, 2009

Regn!

Jeg tror den forfølger mig - regnen altså. Men jeg håber det ikke.
Kom hjem fra et koldt og vådt Bulgarien til et endnu koldere og vådere Stockholm. Sommeren? Ja, den havde været på besøg da jeg sad og frøs i Bulgarien. Men den må være taget på ferie for nu øser det ned udenfor vinduet.
Godt man har sine party tricks for at holde sig varm (og fuld?). Bulgarien var på trods af vejret en herlig rejse. Også selvom jeg var sengeliggende en hel dag med ondt i hele kroppen og en unormal høj krops temperatur. Hvem sagde jet-lag, skiftende klima og så mange rejser at man glemmer hvor man er?
Fik en klage over at vi snakkede alt for internt! Bib og Bob imellem. Måske lidt svært at undgår man vi sidder sammen som siamesiske tvilinger lige for tiden?
Nå ja, men hvis man ikke kan li suppen (eller Bib og Bob's humor), så behøver man vel ikke at spise den!!
Er ved at pakke igen. Imorgen går turen endnu engang sydpå til dejligt Mallorca. Det er helligdag imorgen, så vi har fri indtil mandag og jeg glæder mig til shopping i Palma, sol på stranden og fodbold mellem Danmark og Sverige på lørdag. For husfredens skyld tror jeg at jeg hepper på Sverige.