marts 22, 2013

Lækker og nem græskarsuppe

Denne græskarsuppe blev virkelig lækker.

Ingredienser:
  • ca. 1 kg græskar (jeg brugte butternut squash)
  • 3 kartofler i små tern
  • 3 schalottenløg i kvarte
  • 6 hvidløgsfed (hele)
  • Timian
  • 3 spsk olivenolie
  • Salt, peber
  • 1 dl fløde
  • 2 dl hvidvin
  • 6 dl vand
  • 3 spsk kyllingefond
Tænd ovnen på 225 grader.
Del græskaret, tag kerner ud, fjern skrællen og skær i tern.
Læg græskar, løg, kartoffler, hvidløgsfed på en bageplade og hæld olie og urter over.
Steg i ovnen i ca. 30 min til græskaret er blødt. Vend grøntsagerne en gang efter halve tiden.

Hæld alt i en gryde og tilsæt fløde, vin, vand og fond. Mix med stavblænder eller i en blænder til en cremet konsistens.
Hæld tilbage i gryden og varm op. Tilsæt mere salt og peber efter behov.

Jeg serverede den med lidt sesamfrø og lækker olivenolie på toppen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar