maj 31, 2013

Mælke Klubben

Barslen byder på mange hyggelige "Mælke-Klub" stunder.









maj 26, 2013

Mors dag

Min første mors dag.
Tak for chokoladen Mini :)



maj 20, 2013

Dejlig sol

Og en dejlig dag inden familien satte kurs hjemad.
Gå-tur i solen, kaffe og shopping i nye Hornstull centrum. 





maj 11, 2013

Hallstahammar weekend

Svenskeren skulle være sammen med Herre Klubben hele lørdag i Hallsta så vi pakkede bilen og tog på minis første lille Roadtrip i går. I dag har Mini og jeg har hængt med Farmor og farfar hele dagen. Eller Mini sov stort set hele dagen. Også selvom farfar sååå gerne ville lege ;)





maj 10, 2013

Grov boller - langtidshævede

Grove Müesli Boller – 30stk.

Ingredienser:
  • 8 dl. koldt vand
  • 2 dl. æblemost
  • 2 tsk. honning
  • 20 gr. salt
  • 10 gr. gær
  • 250 gr. müesli (gerne uden sukker)
  • 50 gr. solsikke kerner
  • 250 gr. grahamsmel
  • 825-900 gr. hvedemel (hvoraf jeg tog 300 gr. hvedemel special og resten almindeligt) 
  • “Krymmel” – 100 g. rugflager
Sådan gør du:
Start med at veje alle ingredienserne af. Jeg rørte dejen sammen på min Kitchen Aid.
Rør koldt vand, juice, honning, salt og gær sammen.
Tilsæt müsli, grahamsmel og solsikkekerner og rør det hele godt sammen.
Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og ælt grundigt indtil dejen er smidig, men den må ikke være for fast/hård.
Lad dejen hæve i køleskabet natten over.
Slå dejen sammen og form ca. 30 boller ud af dejen.
Læg dem på en bageplade med bagepapir på, pensl dem med æg og drys rugflager over.
Bollerne hæver til (næsten) dobbelt størrelse (ca. 1 time) og bages midt i ovnen, ved 180 grader i ca. 20-35 min.
Afkøles på rist. Bollerne kan med fordel fryses og bruges i madpakken.










maj 09, 2013

Helligdag

Og det betyder at alle har fri. Herligt. 
Fik et kort besøg af Farmor og Farfar som tog en masse billeder af Mini. Derefter var det gå-tur i solen til Hornstull hvor vi spiste lunch med Tobbe, Jeanette og lille Lukas. Og Mini fik en sød sommergave.
Lasse i Parken kan være det nye stam-sted. I hvert fald når solen skinner.





 
Efter vi kom hjem igen kom Anna, Niclas og Kevin forbi med jordbær og dejlig gave :)

Dansk rugbrød

Prøvede en ny opskrift på dansk rugrbrød med øl og surdej. Dette brød blev rigtigt lækkert og svampet og er min nye favorit. Synd at svenskeren stadig bedre kan li den "gamle" opskrift.
Tror jeg skal forsøge at kombinere de to opskrifter næste gang og forhåbentlig lave et brød som bliver begges favorit.

Surdejs rugbrød med øl - 1 stort brød

Dag1
  • 2,5 dl. surdej (jeg brugte rug surdej)
  • 1/2 mørk øl
  • 1/2 spsk. salt
  • 1 spsk. brødsirup
  • 7 gr. gær udrørt i 2 dl. lunkent vand
  • 1 dl knækkede rugkerner
  • 5 dl groft rugmel
Rør det hele sammen i en stor skål, dæk den med film og et viskestykke og lad den hæve til næste dag, ca. 12 timer.

Dag 2
  • 2 dl. fin speltmel
  • 1/4 mørk øl
  • 7 gr. gær udrørt i 1/2 dl lunkent vand
  • 1/2 spsk. kulør (hvis du vil have et mørkere brød. Det giver ingen smag)
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikke kerner (eller andre kerner hvis du foretrækker)
Bland det i dejen fra dag 1 og hæld det derefter i en stor smurt rugbrødsform. Dæk til igen og lad efterhæve ca. 6 timer.
Prik derefter dejen med en strikkepind mindst 20 gange for at undgå lufthuller. Det er helt normalt at dejen "falder sammen" i formen når du gør dette.
Bag i midten af ovnen ved 150 grader i 3 timer.

Tag brødet ud af formen og lad det køle af. Derefter plejer jeg at ligge det i en frysepose for at bevare noget at fugten og gøre skorpen lidt blødere. Jeg lader det ligge i posen i 1 døgn inden jeg skærer det i skiver og lægger det i fryseren (hvis du ikke skal spise det hele mens det er friskt)












maj 08, 2013

Sol i Stockholm

Dejligt vejr og solskin i Stockholm. Nu føles det som om sommeren er på vej.
I dag blev ballerina skoene luftet for første gang i år. Det fejrede jeg med en is.
Fik også pakke fra Danmark fra M&M som havde købt den fineste sparkedragt og sødeste rangle til Mini.





maj 07, 2013

Puslepude

Så blev jeg endelig færdig med at sy Ellies hjemmelavede puslepude. Den kan foldes sammen så den passer i pusletasken. Den hvide del er vandtæt og kan også tages af og vaskes. Nu kan jeg skifte bleer overalt!