juli 23, 2012

Weekend

En herlig weekend med sol. Først et besøg hos svigerforældrene, hvor nogle fiskede og andre solede.
Derefter en tur til Ikea med dertilhørende softice og til sidst en lang cykeltur i byen med is kaffe stop.












Armbånd

Mit "nye" yndlingsarmbånd fandt jeg i gemmerne og det sidder nu omkring håndledet hver dag.
Tænk at jeg fik det da jeg blev født :)




juli 22, 2012

Pad Thai

Dette er min yndlings Thai ret som også er rigtig nem at lave.

Pad Thai ca. 4 personer
· Thai ris nudler (3-5mm)
· Olivenolie
· 1 pakke frisk tofu
· 1 Kinesisk purløg eller forårsløg i tynde skiver
· 1-2 fed presset hvidløg
· 1 Gulerod tynde strimler
· 1 rød peber i strimler
· 1 zucchini i strimler
·  2 kyllinge fileter i strimler og/eller en håndfuld pillede rejer
· Citron saft fra en ½ citron
· 2-4 spsk. Pad thai sovs
· Fiskesovs
· Soja
· Salt & Peber
· Chili flager/pulver
· 1 Æg

Garnering:
· Hakkede peanuts
· Lime
· Bønne spirer

1. Læg nudlerne i blød i ca. 15 min
2. Steg tofu, løg og hvidløg i olivenolie i en wok
3. Tilsæt rød peber, gulerod, zucchini og kylling/rejer
4. Tilsæt Pad Thai sovs, soja, fiskesovs, citron
5. Tilsæt chili, salt og peber
6. Læg nudlerne i kogende vand i 1-3 minutter. Skyl dem i koldt vand, så snart de er færdigkogte
7. Knæk ægget i wokken (skub eventuelt alt andet i wokken til den siden, så ægget lander direkte i wokken først og ikke på grøntsagerne)
8. Bland ægget med alt andet i wokken
9. Til sidst blandes nudlerne i (hvis de klistrer skyller man dem bare i koldt vand igen inden)
10. Serveres med friske bønnespirer, hakkede peanuts og et stykke lime





juli 21, 2012

All night long

Jeg er in löööve med mine nye sandaler fra Whyred. Jeg havde dem på til V&J's bryllup og de klarede hele formiddagen på båden, mingel, middagen, festen, dansegulvet OG turen hjem - still on my feet. Det er faktisk imponerende og hermed mine absolut favorit gå-til-bryllups-fest-sko.




juli 20, 2012

Lunch-time

Lunch i solen med verdens bedste Emilia :)




Ægte fransk nougat

Jeg kaster mig ud i det... En omgang ægte fransk nougat. Det er første gang jeg prøver dette, så jeg er ret spændt på at se resultatet. Specielt fordi jeg har hørt at det kan være lidt vanskeligt at få perfekt nougat...
  • 2,5 dl sukker
  • 0,5 knsp. salt
  • 0,75 dl. sirup (jeg brugte flydende honning i stedet)
  • 0,6 dl vand
  • 1 æggehvide
  • 0,5 tsk. vaniliesukker
  • Ca. 100 gr. blandende nødder (jeg tog mandler, hasselnødder og pistagenødder)
Bland sukker, salt, honning og vand i en tykbunder gryde og kog op under omrøring. Lad derefter blandingen koge på svag varme i ca 1 time. Jo længere den koger jo hårdere bliver din nougat.
Rist alle nødderne på panden og gnid derefter skallerne af. Hak nødderne.
Pisk æggehviden til hårdt skum.
Når sukkermassen er færdig (har fået en tyk og gul konsistens) hældes den i en tynd, tynd stråle ned i æggehviden mens du pisker kraftigt. Tilsæt vaniliesukkeret og bliv ved med at piske. Jo længere du pisker, jo hårdere bliver din nougat konsistens.
Når du er færdig med at piske vender du nødderne ned i massen.
Smør en form eller læg bagepapir i. Jeg tog et lille ovnfast fad. Hæld massen ned i fadet og fordel. Jeg synes det var lettest med en smør kniv i plastik.
Stil fadet i kølskabet over natten. Nå nougaten er kold skæres den ud i ønskede stykker. Man kan også smelte chokolade og lægge et lag chokolade omkring nougaten.


























Jeg kan hermed konstatere at nougaten smagte himmelsk! Den havde den helt perfekt nougat smag. Jeg synes dog at konsistensen var lidt for blød. Så næste gang skal jeg lade sukkeret koge 20 min. længere. Eller bruge mit nye sukkertermometer for at tjekke at temperaturen ligger omkring de 148-150 grader, så jeg ved at sukker blandingen er varm nok.
Jeg har også hørt at glukose (sirup) er perfekt til hjemmelavet nougat, så næste gang skal jeg prøve med det i stedet for honning eller almindelig sirup.

juli 19, 2012

Og så kom solen

Når solen kigger frem gælder det om at være hurtig med is-kaffen og få sat sig på balkonen inden den forsvinder igen.







juli 18, 2012

Rabarber & kardemomme muffins

Ca. 20 stk.
  • 125 gr smør
  • 2 dl. rørsukker
  • 3 æg
  • 1 tsk. vanilie sukker
  • 4 dl hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. stødt kardemomme
  • 1,5 dl. mælk (gerne sødmælk)
  • 1 rabarberstilk i tynde skiver
Stil dine muffins forme på en bageplade og tænd ovnen.
Rør smør og sukker luftigt. Tilsæt æggene, et af gangen. Bland de tørre ingredienser sammen og rør ned i dejen. Hæld mælk i og rør grundigt.
Fordel dejen i formene. Vend rabarber skiverne i lidt sukker og stik dem ned i dejen i formene. Bages 20-25 min ved 200 grader.







juli 17, 2012

Nu med bagesten til ovnen

Bestilte denne på nettet i går aftes. En bagesten til ovnen.
Jeg glæder mig utroligt meget til den kommer. Jeg går og drømmer om at lave gode og sprøde hjemmelavede pizzaer samt få den der helt rigtige skorpe på det hjemmelavede brød.
Jeg skal nok vende tilbage med rapport om hvordan den virker så snart jeg har fået den brugt.





juli 16, 2012

Surdej opskrift

Nu er det på høje tid at komme i gang med en ny surdej.
Den gamle jeg havde var utrolig god og havde holdt flere måneder indtil vi ved et uheld kom til at slukke for strømmen til køleskabet da vi skulle på ferie. Efter en uge i sommervarmen var det "goodbye" surdej.
Denne gang skal jeg forsøge at dokumentere alt med billeder trin for trin. Så er det nemmere at se hvordan den ændrer udseende og konsistens hen af vejen.
Og i kan sammenligne billederne med jeres egen, hvis i kaster jer ud i at lave en surdej en dag.
Husk dog at der kan forekomme forskelle da alle miljøer er forskellige når det kommer til lys, varme, fugt osv.
Dette er en grov surdej lavet med groft rugmel og når den er færdig skal jeg blandt andet bruge den til rugbrød, rugklappere, rugbrøds boller og grove baguetter.
Jeg opdaterer indlægget hen af vejen indtil surdejen er færdig.

Dag 1 - mandag aften.
100 gr. revet æble blandes med 150 gr. lunkent vand (ca. 40 grader) og 100 gr. rugmel. Blandes sammen og dækkes med plastik. Stilles et lunt sted. Må gerne rystes let et par gange om dagen de næste 2 dage.
Revet æble
Dag 1 - Revet æble, lunkent vand & rugmel








Dag 1 - hviletid med plastik over

Dag 2 og 3 - tirsdag & onsdag
Dejen passer sig selv og det eneste du behøver at gøre er at ryste glasset let morgen og aften.
Dag 2 - Tirsdag aften
Dag 3 - Onsdag morgen



Dag 4 - torsdag aften
Efter 3 dage så begynder den at bobble lidt og dufte syrligt. Den skal nu have en mere vandet konsistens end dag 1.

Dag 4 - torsdag aften









Så kan du tilsætte følgende:
- 100 gram rugmel
- 80 gram lunkent vand

Nu ser den nogenlunde ud sådan her og du kan lade den stå til næste morgen.
Dag 4 - Torsdag aften - efter påfyllning


Dag 5 - fredag morgen
Nu plejer jeg at hælde ca. halvdelen ud og tilsætte følgende:
- 60 gram rugmel
- 100 gram lunkent vand
Lad den stå fremme hele dagen eller til næste morgen indtil den begynder at boble igen.
Dag 5 - fredag morgen















Dag 5 - fredag aften (eller lørdag morgen)
Nu er den færdig! Den skal boble let og dufte syrligt og lidt sprit-agtigt og konsistensen er som... chokolademousse.
- 100 gr. af surdejen blander jeg med
- 100 gr. vand og
- 60 gr. rugmel og gemmer i køleskabet til næste gang jeg skal bage.
Resten bager jeg brød med. Blandt andet rugklappere og rugbrød.

Dag 6 lørdag morgen














 
Surdejen holder ca. 1 uge i køleskabet inden du skal "give den mad" eller bruge den.
Når du skal "made" eller bruge surdejen i køleskabet gør du som følger:
Gem 1/2 dl. og hæld resten ud og rengør glasset. Hæld den 1/2 dl tilbage i glasset og tilsæt 100 gram lunkent vand og 60 gram rugmel. Dæk glasset med plastik og lad det stå fremme nogle timer eller indtil det bobler let. Nu kan du bruge noget af surdejen til at bage med eller stille den tilbage i køleskabet en uge til.
Husk at du aldrig kan bage med en "sovende" surdej. Den skal altid boble let og være lidt luftig i konsistensen inden den kan bruges.