september 21, 2013

Første stop

På ferien er en nat @ Clarion Arlanda inden turen går videre til Mallorca i morgen tidlig. 
Et lækkert hotel med flotte rum og en fantastisk udsigt over landingsbanen. 





september 16, 2013

Dække serviet

Der var lidt voksdug tilovers efter jeg syede vogn posen så jeg brugte det til at lave en stor dække serviet til det runde stuebord. 


Vogn pose

Så fik jeg endelig tid til at sy en pose til myggenet og rengslag som skal hænge på vognen. 
Brugte lidt voks dug, en lynlås, velcro og noget bånd. 



Mor på besøg

Gå ture, baby pasning, marked, cafe hygge, baby svømning og masser sol. 





september 10, 2013

Friends

En hel dag med naboerne og søde V og T. 
Marked, gå tur, kold øl i solen og tapas. 



Kreativ legetøjs kasse

Jeg ville have en lille kasse i stuen til Ellies legetøj. Kunne ikke finde en jeg kunne li så købte en trækasse og malede den. 
Det jeg brugte var
- ubehandlet trækasse
- maling og roller til trækassen 
- skabeloner med valgfrit motiv
- maling eller plakat farve til skabelonerne
- pensler eller svampe  










september 07, 2013

Rug skorper

Jeg har prøvet at bage rug skorper for første gang og er meget tilfreds med resultatet. 
Her kommer opskriften:

Rug skorper / rågskorpor - ca 40 stk. 

- 25 gr gær / jäst
- 2,5 dl mælk / mjölk
- 50 gr smør
- 1,5 spsk sukker / socker
- 0,25 tsk salt
- 1 dl grahams mel
- 1,5 dl grov rugmel
- 1 dl speltmel / dinkelsikt
- 3 dl hvedemel / vetemjöl

Varm mælken op til ca 37 grader og tilsæt smør, sukker og salt. 
Smuldre gæren i en skål, hæld mælke-blandingen over og rør rundt indtil gæren er opløst. 
Tilsæt de forskellige mel sorter (gem lidt hvedemel til æltningen / utbakningen)
Hæv tildækket med viskestykker /bakduk i 30 min. 
Ælt / knåda dejen på melet bord og form dem til små boller, ca 20 stk som ligges på en bageplade med bagepapir på. Hæv yderligere 30 min. med viskestykke over. 
Bag bollerne i midten af ovnen i 10 min på 200 grader. 
Lad bollerne køle af på en rist og del dem med en gaffel så du får en over- og en underdel. 
Læg dem på pladen med skærefladen/ snitytan opad. 
Lad skorperne tørre i ovnen i 2-3 timer på 100 grader indtil de er helt tørre. 








september 06, 2013

Knækbrød

Nemme og virkelig lækre knækbrød med øl, ingefær, lime/citron og chili.
Jeg har taget udganspunkt i lillebror Rivers opskrift fra "Den Store Bagedyst" og ændret lidt i ingredienserne (blandt andet udskiftet hvedemel med spelt)

Knækbrød med Brown Ale, citrus, ingefær & chili

Ingredienser
  • 1 dl speltflager /dinkel flingor
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø / linfrö
  • 1 dl solsikkerkerner /solros
  • 1 dl græskarkerner / pumpa
  • 1,5 dl spelt mel / dinkelsikt
  • 1 dl rugmel (60 g) / rågmjöl
  • 1 dl majs mel
  • 1 tsk. tørret chili flager / chili flingor
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. bagepulver / bakpulver
  • ½ tsk. natron / bikarbonat
  • 1 ½ tsk. salt
  • revet /riven skal fra 1 citroner + 2 lime
  • 2 dl brown ale øl
  • 1 dl raps olie
Fremgangsmåde:
Rist frø, kerner, krydderier, rugmel og spelt mel på tør pande og afkøl (gem/ spar majs melet)
Riv citron og lime skal.
Bland bagepulver, natron/bikarbonat, majs mel og salt. Tilsæt blandingen fra panden (afkølet) samt citron og lime skal. 
Tilsæt øl og olie, og rør dejen godt sammen - den skal være klistret. 
Del dejen i 2 og hæld den ene halvdel op på et stykke papir. Læg endnu et lag bagepapir ovenpå og rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir. Læg det hele over på en bageplade og fjern det øverste lag papir. 
Gør det samme med den anden halvdel af dejen. 
Skær dejen ud i det ønskede mønster med udstikker eller pizzaskærer og bag knækbrødene i ca. 15 min. eller til de er let gyldne og ikke bløde ved 180 grader.
 


september 02, 2013

Burger boller

Det er nemt, sundere og lækkert med hjemmelavet hamburgerbrød.
Her kommer en god opskrift.

Hjemmelavet hamburgerbrød - ca. 20 stk.

Ingredienser:
  • 50 g jäst/gær
  • 5 dl mjölk/mælk
  • 0.5 dl olja/olie
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk strösocker / sukker
  • 1 dl kli t.ex. kruskakli, vetekli / hvedekli eller kruskakli
  • 4 dl grahamsmjöl / grahams mel
  • 8 dl vetemjöl special / hvedemel special
Til at pensle på toppen:
  • 1 st ägg /æg
  • Sesamfrön /sesam frø
Varm mælk og olie til 37 grader.
Smulder gæren i en skål og hæld lidt af mælke bladingen over og opløs gæren. Hæld resten af mælkeblandingen i skålen og tilsæt salt, sukker og kli.
Tilsæt derefter grahamsmel og ca. 6 dl. hvedemel (brug dejkrog) og bland til en jævn dej. Tilsæt det sidste hvedemel og bland ca. 5 min. Dejen skal slippe kanterne.
Læg lidt mel over dejen og lad den hæve 30-40 min med et viskestykke over.
Ælt dejen på et melet bord. Del dejen i 2 og hver del i 10 dele. Rul eller tryk til en flad bolle ca. 10 cm i diameter. Læg bollerne på bagepapir og lad dem hæve i 30 min.
Pensl bollerne med æg og strø sesamfrø over.
Bag midt i ovnen på 225 grader i 10-15 minutter.
Køl af under et håndklæde.